Prøv behandlingen her i klinikken
Hos Klinik Evexia tilbyder vi fedtfrysning med moderne teknologi og effektive resultater. Du kan derfor komme forbi vores klinik i Hillerød, ikke så langt fra Ullerød, Helsinge og Fredensborg, hvis du selv ønsker at prøve en behandling med fedtfrysning. Læs meget mere herunder om, hvad behandlingen indebærer, og om den kunne være noget for dig.
Hvad er fedtfrysning?
Fedtfrysning er et yderst populært ikke-kirurgisk alternativ til fedtsugning, da man målrettet og effektivt kan reducere uønskede fedtdepoter på kroppen.
Hos Klinik Evexia anvender vi 360 graders køleteknologi, der veksler mellem kulde og varme, således fedtcellerne får et termisk chok og dør. Du kan få behandling med op til fire påsætninger ad gangen, hvilket svarer til 1-3 områder. Det er vigtigt at pointere, at fedtfrysning ikke er en slankekur, men derimod en rigtig god metode til at behandle genstridige fedtdepoter lokalt.
Hvem vil have gavn af fedtfrysning?
Fedtfrysning er for dig, der har uønskede lokale fedtdepoter på kroppen, som kan være svære at få væk. Er du meget slank eller meget overvægtig er fedtfrysning ikke den rigtige løsning for dig. Her kan vores behandlinger med EMSculpting eller Velashape være en mulighed.
Hvordan foregår fedtfrysning?
Du skal altid først booke tid til en konsultation. Her laver vi journal på dig for at sikre, at du er kandidat til behandlingen. Herefter planlægger vi et behandlingsforløb ud fra dine ønsker og dit udgangspunkt.
Selve behandlingen starter med, at vi optegner de områder, der skal fedtfryses. Herefter placerer vi frysemembraner på huden for at beskytte mod forfrysninger. Du kan kortvarigt føle lidt ubehag, når applikatoren sættes på huden, da der dannes et vakuum, når nedkølingen begynder.
Når behandlingen er færdig, fjernes applikatoren og der efterbehandles med massage i fem minutter. Der er ingen nedetid og du kan derfor vende tilbage til dine daglige aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.